Fortsæt til indhold

Country-koncert på Løgballe Camping

Horsens Hardy giver koncert med country på dansk lørdag på Løgballe Camping

Arkiv
Arkiv

Når det gælder country med danske tekster, hører Horsens Hardy til blandt veteranerne. Han har spillet country siden starten af 1980'erne. Otte cd'er og bånd har han i løbet af årene sendt på gaden.
Og han synger både kendte klassikere og numre af egen tilvirkning.
Kendetegnende for musikken er det, at den kommer fra hjertet. For Horsens Hardy er country en livsform.
Han sværger til country af den gode, gamle slags med plads til livsbekræftende historier, store følelser og melodier, man får lyst til at synge med på.
Horsens Hardy giver koncert lørdag fra klokken 19.30 til 21.30 på Løgballe Camping.