Fortsæt til indhold

Børnehaven Floravej havde besøg af tyve

Arkiv
Natalie Stratigos

Natten til torsdag den 23. juli har der været indbrud i Børnehaven Floravej i Kolding. Det fortæller politikommissær ved Sydøstjyllands Politi, Brian Abild.
Tyvene har aflistet et vindue i en dør - formentlig med en skruetrækker. Derefter har de rodet rundt i institutionen. Der er endnu intet overblik over, hvad der er stjålet, men politiet har forsøgt at sikre spor fra stedet.