Fortsæt til indhold

Stilhed før stormen i HB Køge

Bet25, der er ny navnesponsor for landets næstbedste fodboldrække, tager forud for sæsonstarten pulsen på alle 12 deltagere i rækken – og således også HB Køge.

Arkiv
Arkiv

FODBOLD: Der har været stille omkring HB Køge i løbet af sommerpausen, hvor svingdøren kun har været sat i bevægelse ganske få gange. Senest i går, tirsdag, hvor det blev offentliggjort, at klubben sælger sidste sæsons topscorer - brasilianske Bruninho - til ALKA Superligaklubben FC Nordsjælland.
Ifølge cheftræner Henrik Pedersen kan der dog meget vel være yderligere transfers under opsejling.
HB Køge er så småt ved at pudse de sidste detaljer af forud for Bet25 Liga-sæsonstarten torsdag den 23. juli, hvor ”Svanerne” skal forsøge at drille David Nielsens Lyngby-tropper, som er blandt spidskandidaterne til de tre oprykningspladser.
I Køge-lejren kan man se tilbage på en tilfredsstillende opstartsfase, hvor cheftræner Henrik Pedersen har kunnet bygge yderligere lag på sidste sæsons trup. Ift. det fortsat åbne transfervindue har der nemlig været ganske stille omkring holdet.
- Sammenlignet med sidste år har den (opstarten, red.) været stille og rolig, kan man sige. Jeg tror, vi havde hentet 10-12 på nuværende tidspunkt sidste år. Men mon ikke der sker lidt, inden transfervinduet lukker, siger Henrik Pedersen.
Enkelte ændringer har HB Køge-chefen dog måtte finde sig i, idet Jonas Thomsen og Philip Zinckernagel har forladt klubben i løbet af sommeren. Derfor er man også på udkig efter minimum én ny spiller i den kommende tid.
- Der kunne jeg godt forestille mig, at vi skulle have en enkelt spiller ind for de to. Og så ved man jo ikke, om der er nogen, der bliver solgt, eller hvordan situationen kommer til at se ud den nærmeste tid. Så jeg kunne forestille mig, at vi skal hente et par stykker, inden transfervinduet lukker, lyder det fra Henrik Pedersen.
Hos Bet25, der som bekendt er ny navnesponsor for landets næstbedste fodboldrække, har man en formodning om, at HB Køge kommer til at placere sig i midten af rækken. Sportsbettingfirmaet giver således odds 5.00, hvis klubben ender med at erobre en af de tre oprykningspladser. Derudover er der odds ude på klubbens topscorer, den indbyrdes placeringskamp med FC Vestsjælland og meget andet. Se mere på www.bet25.dk.
Klubbet Med navnesponsoratet i landets næstbedste fodboldrække har Bet25 gjort yderligere opmærksom på, at man vil dansk fodbold – og dansk sport generelt.
Som den eneste udbyder af sportsbetting har Bet25 indført Klubbet-konceptet, som i al sin enkelthed går ud på, at 25% af spilleoverskuddet sendes direkte tilbage til de danske fodbold- og sportsklubber.
Læs mere om den unikke støtte af dansk sport på www.klubbet.dk.
I forbindelse med sæsonstarten i Bet25 Ligaen giver navnesponsoren desuden 50 kr. til alle nyoprettede kunder, som vælger en støtteklub fra rækken – eksempelvis HB Køge.
pm