Pas på hinanden og vind en pølsevogn
'Nabohjælp' gentager succesen fra i fjor og igangsætter en 'selfie-konkurrence'
Nabohjælp gentager sidste års succes og kører i otte uger billedkonkurrencen 'Nabohjælps-selfie', hvor du og dine naboer kan vinde en pølsevogn (til en værdi af op til kr. 10.000) til næste vejfest, fælles arbejdsdag eller en anden god anledning i nabolaget.
Sådan deltager du i konkurrencen:
Tag et billede sammen med dit Nabohjælpsskilt/klistermærke. Meget gerne sammen med dine naboer.
Har du ikke et Nabohjælpsklistermærke, kan du få det ved at tilmelde dig Nabohjælp på Nabohjælps hjemmeside eller ved henvendelse på den lokale politistation.
Giv en kort beskrivelse af hvem der er med på billedet, formuler en lille hilsen til dine naboer, giv et Nabohjælps-fif eller fortæl en god nabohjælpshistorie.
Send dit billede til cri@dkr.dk eller via Facebook sammen med din historie om naboskabet og jeres nabohjælp. Så lægger vi det op på vores Facebook-, Instagram- og Twitter-profil. Du kan også selv oploade/dele dit billede via Twitter eller Instagram. Brug @nabohjaelp og #naboselfie, når du oploader billedet.
Regler og vilkår
Konkurrencen løber fra d. 19. juni til og med d. 16. august kl. 23.00.
De 15 finalister vælges ud fra de mest populære billeder på de sociale medier.
Finalisterne offentligøres d. 20. august. Derefter er det et dommerpanel i DKR og TrygFonden, der udvælger den endelige vinder, som annonceres d. 27. august.
Præmien kan indløses fra d. 10. september 2015 frem til og med den 31. oktober 2015.
Du skal ikke dele private kontaktoplysninger idet, du oploader dit billede, men det skal være muligt for Det Kriminalpræventive Råd at komme i kontakt med dig via de oplysninger, som er tilgængelige via din profil på Facebook, Instagram eller Twitter.
Når du sender/oploader dit billede, giver du samtidig samtykke til, at Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden må dele dit billede på Facebook samt Twitter og Instagram. Du giver derudover tilladelse til, at Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden må bruge dit billede i andre materialer og sammenhænge.
Skulle du blive én af de 15 finalister og i sidste ende kåres som vinder af konkurrencen, må vi desuden bruge dit billede og historie i forbindelse med presseindsatsen om konkurrencen.
Ansatte i Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden samt Dansk Politi opfordres til at sende eller oploade billeder, men deltager ikke i konkurrencen om pølsevognen.