Fortsæt til indhold

81-årig mand bestjålet af knallertbølle

Arkiv
Natalie Stratigos

En 81-årig mand var lørdag ude at handle i LIVA Stormarked på Galgebjergvej i Kolding. Da han var på vej hen til sin bil, der holdt parkeret på Vejlevej, kom en ung knallertkører ham i møde. Knallert kørte rundt om ham i cirkler og kom tættere og tættere på. Til sidst snuppede knallertkøreren hans pose indeholdende en sort pung med kontanter og diverse betalingskort. Det fortæller Brian Abild fra Sydøstjyllands Politi.

Den 81-årige beskriver gerningsmanden som 17-18 år gammel, 160-170 centimeter høj, iført en styrthjelm med en klar, blå farve på toppen og grå i siderne.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have set gerningsmanden.