Fortsæt til indhold

Røveri mod 7-Eleven kiosk i Køge

Røveren anholdt ved sin bopæl søndag eftermiddag

Arkiv
Arkiv

KØGE: Personalet hos 7-Eleven kiosken ved Køge S-station anmeldte lørdag aften kort før kl. 20.30, at en mandlig røver havde truet sig til et mindre kontant udbytte.
Røveren havde forlangt at få nogle penge og verbalt truet ekspedienten med, at han havde medbragt en kniv. Ekspedienten udleverede pengene, hvorefter røveren flygtede til fods i nordlig retning.
Politiet kørte til området med flere patruljer, herunder en hundepatrulje, men fandt hverken røveren eller udbyttet.
Politiet sikrede sig kioskens overvågningsvideo som et led i efterforskningen i sagen.
Da politipersonale ved en briefing søndag så de fremkaldte overvågningsfotos, blev røveren straks genkendt som værende en 29-årig mand fra Bjæverskov, som politiet tidligere havde anholdt i forbindelse med en sag om berigelseskriminalitet ultimo juni 2015.
Han blev derefter søndag eftermiddag udramatisk anholdt på sin bopæl og sigtet for røveriet.
Den anholdte mand vil efter endt afhøring til sagen blive løsladt i løbet af mandagen, idet politiets jurister ud fra både omstændighederne ved røveriet samt den anholdtes personlige forhold ikke fandt grundlag for fremstilling i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
pm