Fortsæt til indhold

Ny iscafé på Lystbådehavnen

Restaurant Marina åbnede i dag, onsdag middag en ny iscafé med gode åbningstilbud.

Arkiv
Af Louise Lindblad

KØGE: En stor isvaffel med 2 kugler, softice, flødeskum, en flødebolle, syltetøj og guf for 30 kroner.
Denne "marina-is" kan fremover nydes – med en flot udsigt til havnen - hos Restaurant Marina, der netop har indrettet en del af restauranten som en iscafé. Der vil i de kommende uger være åbningstilbud med 10 procent på udvalgte is.
Indehaver Danny Kermann har hele tiden haft i tankerne, at Restaurant Marina også skulle indeholde en 'Marina Iscafé', men han ville gerne vente til, at restauranten, der åbnede i maj måned sidste år, kom ordentligt op at køre.
- Nu kan man endelig komme og nyde kvalitets-is lavet på ægte fløde, enten indenfor i caféen eller udenfor med en nydelig udsigt til havnen, lyder det fra Danny Kermann.
Iscaféen kommer til at have åbent hele året inden for restaurantens normale åbningstider og byder på alle slags is lige fra gammeldags isvafler og isdesserter til softice og ispinde - alle fra Premier Is.
Restaurant Marina, og den nye Marina Iscafé, ligger på Bådehavnen 8 og har åbent mandag-søndag kl. 12-22.