Borger franarret 31.000 kroner ved telefonsvindel
Natalie Stratigos
En borger fra Grønholtparken i Kolding blev torsdag eftermiddag ringet op af en engelsktalende mand med indisk accept, der påstod, at han ringede på vegne af Microsoft. Manden narrede borgeren til at betale ti euro og give ham adgang til sin konto via programmet teamviewer. På den måde fik den engelsktalende mand i alt franarret borgeren 4200 euro eller hvad der svarer til godt 31.000 danske kroner.
Pengene er hævet til en konto i Asien.
"Vi kan ikke advare nok i mod sådan nogle numre. Man skal aldrig give sine kontooplysninger ud," lyder opfordringen fra politiassistent Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.