12,6 millioner kroner vundet i Esbjerg
Arkiv
Danske Spil venter spændt på at høre fra en Lotto-spiller i Esbjerg med alle syv vindertal på sin kupon.
Trækningen i lørdags gav kun en førstepræmievinder, og vedkommende har købt sin kupon hos Kvaglund Tank, Askekrattet 2, 6705 Esbjerg Ø. Det skriver Danse Spil på dets hjemmeside.
Det var desuden en god uge at være alene om heldet, for der var nemlig Jackpot i Lotto, da ingen af spillerne i den forgangne uge havde kunnet ramme de syv vindertal. Derfor lyder præmien til esbjergenseren også på hele 12.607.187 kroner.
Danske Spil har endnu til gode at høre fra den heldige vinder.