Er du til fart og sammenspil?
Arkiv
Der trænes hårde skud, skarpe driblinger og gode pasninger. Så alle glade piger og drenge i alderen 10 til 15 år kan få en herlig dag i Avedøre Idrætscenter, hvor der indbydes til floorball i forbindelse med kommunens “Aktiv Sommer”. Så er du til fart, sammenspil og mål og kan du lide at spille, så kom til floorball torsdag den 6. august for drenge kl. 12.00 til 14.00 og for piger kl. 14.00 til 16.00. Det er Hvidovre Attack Floorball Club, der står som arrangør. Tilmeldingsfrist er torsdag den 6. august kl. 11.00. Oplysninger kan fås hos Pia Plannthien, 25 54 40 53.