Vær på vagt overfor udenlandske arbejdsmænd
Fire mænd udenlandske mænd kører rundt i Vejle og tilbyder deres arbejdskraft. Politiet opfordrer borgere til påpasselighed
Ringer det på døren, og fire mænd på gebrokkent engelsk tilbyder at rense dit tag, skal du være lidt varsom. Det oplyser lokalpolitiet i Vejle efter, at nogle borgere har haft besøg af mændene. Det drejer sig om to episoder i Mølholm og en enkelt i Uhrhøj.
De fire mænd kører i en grå varebil på udenlandske nummerplader, hvor 'OGG 1721' skulle indgå. Bilen har stiger på taget.
De tilbyder hjælp til rensning af tag, fliselægning og andet forefaldende arbejde.
De fire mænd er ikke eftersøgt, men politiet vil gerne opfordre borgerne til at være påpasselige og sørge for, at man får de ydelser og en kvittering, man betaler for samt, at de har godkendelse til at udføre arbejdet.