Lokal guide tager turister med på aftentur i Kolding og Christiansfeld
Den lokale guide Poul Erik Jespersen tilbyder i løbet af august tre aftenrundvisninger i Kolding. Her kan man høre om den sidste fange på Koldinghus, om lensmanden Casper Markdanner og om bysbarnet Carl Ploug, der støttede kampen på Dybbøl til den bitre ende. Man kan også høre om de forskellige perioder af Koldings historie. Både om Koldinghus, Nicolai Kirke og om den gamle grænse ved Sønderbro over Kolding Å.
De guidede ture gennemføres torsdag den 13., onsdag den 19. og torsdag den 27. august. Turene starter klokken 19 på Akseltorv. Det koster 75 kroner for voksne og 40 kroner for børn at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig.
Poul Erik Jespersen arrangerer også to rundvisninger i Christiansfeld tre eftermiddage i august. Turene foregår den 17. og 27 august og starter klokken 16.30 ved brønden på Kirkepladsen foran Brødremenighedens Kirke.
På turen giver guiden fortællingen om, hvordan der opstod en by på markerne, der før tilhørte Tyrstrupgård. I fortællingen krydses danmarkshistorien, den europæiske historie og kirkehistorien.
Turen varer halvanden time og koster 75 kroner for voksne og 40 kroner for børn. Tilmelding er ikke nødvendig.