Vestvolden - fra befæstning til rekreation

For enden af Avedøre Tværvej ophører den almindelige forstadsbebyggelse med sin blanding af boligblokke og bungalows. Trafikstøjen bliver til en svag summen, og et nyt billede med tjørnetræer, græsslette og et langstrakt bygningsværk af beton møder øjet. Vestvolden står med sine gamle græs- og mosbegroede mure som en næsten mytisk figur og vidner om fortidens frygt for krig og en enorm militær oprustning. En oprustning, der dog aldrig nåede at blive brugt, fordi 1. Verdenskrig alligevel ikke kom til Danmark.

<p class="mrub">Bygget med håndkraft</p>

Det næsten 15 kilometer lange befæstningsanlæg er et imponerende bygningsværk med voldgrave, skanser, magasiner og underjordiske gange. Indtil opførelsen af Storebæltsforbindelsen var det Danmarks største anlægsarbejde. 2.000 arbejdere, kaldet “voldbisser”, knoklede gennem fire år med at bygge forsvarsværkerne, og de gjorde det med håndkraft. For hver meter af volden skulle ca. 225 kubikmeter jord flyttes med skovl, trillebør og tipvogne. Det svarer til 3,15 millioner kubikmeter jord.

Vestvolden blev anlagt ca. 10 km fra Købehavns centrum, hvilket dengang var over den maksimale rækkevidde for fjendens artilleri. Da volden blev anlagt, var København kun en mindre by, og de områder, der i dag er forstæder, bestod af landsbyer og marker. Vestvolden lå altså ude på landet. I dag ligger den smukke, grønne vold som en langstrakt oase gennem de københavnske forstæder og vidner om den rivende udvikling, hovedstaden og dens omegnskommuner har været igennem i de seneste 150 år.

<p class="mrub">Klar til kamp</p>

Efter Danmarks nederlag ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland i 1864 fulgte en usikker udenrigs- og forsvarspolitisk periode i Danmark, som øgede behovet for at kunne forsvare København. Trekroner, Kastellet og Voldene omkring København var forældede og kunne ikke længere holde fjender på afstand. Derfor opførte man i slutningen af 1800-tallet Københavns Landbefæstning, som Vestvolden er en del af. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914, blev Københavns Befæstning bemandet med omkring 50.000 soldater, og Vestvolden blev gjort klar til kamp.

I de fire år fra 1914 til 1918, hvor 1. Verdenskrig blev udkæmpet i Europa, var der stor aktivitet på Vestvolden. Soldaterne trænede, holdt vagt, patruljerede, gravede skyttehuller og holdt den store bemanding kørende. Hver dag skulle der gøres rent, laves måltider, tømmes latriner og repareres uniformer og udstyr til de mange soldater. Efterhånden stod det dog klart, at Danmark gik fri af den blodige krig, og flere og flere vagtposter blev nedlagt.

<p class="mrub">Vestvolden i dag</p>

Efter 1. Verdenskrig mistede Vestvolden sin betydning og blev nedlagt i 1920. Voldskråningerne blev i en årrække forpagtet væk til græsning, og der blev dyrket græs til hø. Under 2. Verdenskrig besatte tyskerne Vestvolden - og brugte den til at sikre, at københavnerne blev inden for murene. Området blev fredet i 1996, og er i dag et enestående naturområde helt tæt på storbyen.

Interessen for Vestvolden stiger, og i flere af de fire kommuner, som volden løber igennem, fejres volden med en årlig Befæstningsdag. Forstadsmuseet i Hvidovre og en række medarrangører afholder hvert år et spændende rollespil for børn, og i Rødovre Kommune har man lavet oplevelsescentret Vestvolden med interaktive, historiske spil og cykeludfordringsbane. Mange cykler eller løber langs volden, og flere strækninger er asfalteret og bruges flittigt af rulleskøjteløbere. Læs mere om Vestvolden på forstadsmuseet.dk