Fortsæt til indhold

Politiets specialister i aktion på Langelandsvej

En særlig politigruppe forhandlede onsdag aften med en bevæbnet mand i Esbjerg

Arkiv
Louise Ritter

På en ellers stille sommeraften måtte politiet i Esbjerg pludselig sent onsdag aften have en ganske særlig gruppe betjente på gaden.
Knap en halv time før midnat modtog ordensmagten en anmeldelse om, at en 49-årig mand havde forskanset sig i en bolig på Langelandsvej med et jagtgevær. Forinden havde manden proppet patroner i geværet og truet sin kæreste på livet efter et større skænderi.
Anmeldelsen om våben på stedet fik politiet til at sende sin særlige indtrængningsgruppe til Langelandsvej. Den indledte forhandlinger med manden, der endte med, at han selv forlod boligen og blev anholdt.
Da politiet efterfølgende undersøgte hjemmet fandt de flere andre våben i form af riffel og jagtgevær.