Fortsæt til indhold

Masser af indbrud

Der har været nok at se til for politiet det seneste døgn. Herunder kan du læse anmeldelserne

Arkiv
Af Kim Schou

Kørte fra benzinregning:

Politiet har modtaget en anmeldelse fra Statoil i Varde. En fører af en Peugeot med stjålne nummerplader er kørt fra en regning på 350 kroner uden at betale.

Databedrageri:

Der har været endnu en sag om databedrageri. Denne gang er det en 54-årig mand fra Varde der har fået trukket 6.000 kroner på sit dankort, der tidligere er meldt stjålet.

Havemøbler stjålet ved JYSK:

Jysk i Varde har fået stjålet et bord og otte stole natten til onsdag. Værdi 4000 kroner.

Tre indbrud i Nymindegab:

Der har været tre tilfælde af indbrud i Nymindegab.
På Egetoften har der været to indbrud. Begge steder er der endnu ikke noget overblik over hvad der er stjålet, da ejerne er på ferie.
På Birketoften er der fra et hus stjålet et PS 4 konsol med to controllers, en bærbar pc, en iPad og en iPhone 4.

Indbrud i Ølgod:

Der har været indbrud i Rosenparken i Ølgod. Udbyttet blev guldsmykker, perlesmykker samt 175 Euro i kontanter.

Indbrud hos Betongruppen RBR:

Natten til fredag gik alarmen hos Betongruppen RBR på Industrivej i Varde. En kontorrude blev knust, men det er endnu ikke opgjort, om der er stjålet noget.

Indbrud i vinlager:

Natten til fredag forsøgte en 24-årig mand fra lokalområdet at begå indbrud i et vinlager i Kræmmerpassagen i Varde. Nogle folk så, at han var ved at opbryde en dør med et koben, så de tilkaldte politiet. I første omgang stak han af fra politiet, men blev senere anholdt.

Ingen Smukfest alligevel:

En lokal borger har mistet 5000 kroner, som var tiltænkt to billetter til Skanderborgfestivalen.
Pengene blev i hvert fald indbetalt, men billetterne kom aldrig. Politiet vil nu i kontakt med indehaveren af kontonummeret.