Løvekamp med ekstra stemning
3000 lyseblå "heppehåndklæder" skal sætte ekstra stemning på Sydbank Park
Af Peter Rasmussen
Solen skinner, Sydbank Park ser fantastisk ud med sit nye græstæppe og for at give ekstra stemning uddeler man i dag 3000 såkaldte "Rally towels" - "heppehåndklæder" i den rette lyseblå SønderjyskE-farve.
Der er med andre ord helt optimale forhold når de sønderjyske løver klokken 16.00 skal i kamp imod de københavnske ditto. En svær men også spændende opgave for det nye SønderjyskE hold imod mesterskabsfavoritterne, der har fået en god start på årets Alka superliga.