Fortsæt til indhold

Er du en Fighter?

Stafet For Livet som bliver afholdt den 5. og 6. september på Hvidovre Stadion inviterer hermed alle Fightere med som æresgæster

Arkiv
Arkiv

Stafet For Livet åbnes med en fighterrunde, hvor Fighterne går den første runde på stafetbanen iført den gule T-shirt, der symboliserer håb og optimisme. Alle de øvrige deltagere ved stafetten hylder og støtter Fighterne og deres kamp. Allerede nu er der 19 Hold som har tilmeldt sig Stafet For Livet for at bakke op alle Fighterne. Lone Meier Gullander på 60 år er blot en af de mange Fightere som allerede har tilmeldt sig Stafet For Livet som bliver afholdt i Hvidovre for allerførste gang den 5. og 6. september 2015 på Hvidovre stadion. Hun bor i Hvidovre og har en søn og to børnebørn. Hun er pt sygemeldt fra sit flexjob. I maj 2014 fik Lone konstateret Parkinson. Hun bad om en anden læges vurdering og seks måneder senere, altså i november måned 2014 blev hun sendt på Glostrup hospital hvor der blev taget en scanning af hjernen og røntgenbilleder af lunger og hjerte. På vej hjem fra Glostrup hospital blev Lone ringet op, hvor de oplyste, at de havde fundet en plet på lungen. I løbet af et par dage blev hun indkaldt til Bispebjerg Hospital hvor hun fik foretaget en masse prøver. Det viste sig at være cancer. 1½ måned efter hun havde fået taget alle de prøver blev Lone, i midten af januar 2015, opereret på Rigshospitalet. Som hun selv siger, “selvom det gik hurtigt var det en slem tid med venten på de forskellige svar for mig og min familie”. Da operationen var overstået på Rigshospitalet og Lone fik oplyst af en læge, at de havde fået det hele med, og hun ikke skulle have efterbehandlinger, brast hun i gråd af bare glæde. “Det bedste råd jeg kan give videre er at man skal tro på at man kan komme igennem det og prøve at bevare ens gode humør og glæde sig over at ens familie og netværk støtter op omkring en når man mest har brug for det”. “Jeg synes det er et rigtig godt initiativ at Stafet For Livet kommer til Hvidovre så vi alle kan gøre opmærksom på at hver tjedje bliver ramt af cancer, og der er brug for al den støtte til at bekæmpe sygdommen kræft” Lone stiller op som Fighter fordi hun vil vise flaget, at det godt kan betale sig at kæmpe. Samtidig glæder hun sig også til at få et hyggeligt samvær og en god snak med ligestillede til Stafet For Livet - Hvidovre. Hvis du også ønsker at melde dig til som Fighter eller blot har et spørgsmål om det at være Fighter, kan du kontakte Fighteransvarlig Lone K. Thomsen på 61401170 eller gå ind på stafetforlivet.dk under Hvidovrestafetten og tilmeld dig der og læse mere om arrangementet. Det er gratis at melde sig til som Fighter.