Fortsæt til indhold

Jeff Frazee erstatter Brian Foster i Esbjerg Energy målet

Arkiv
Arkiv

Esbjerg Energy´s oprindelige første keeper Brian Foster erstattes nu af den 28 årige tidligere SønderjyskE-keeper Jeff Frazee, idet Foster ønskede at fortsætte karrieren i Nordamarika.
"En smule overraskende har Brian Foster underskrevet en kontrakt med et mandskab fra American Hockey League og han vil derfor ikke komme til Esbjerg i denne sæson," forklarer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.
"Det har været muligt for os hurtigt at finde en erstatning i skikkelse af Jeff Frazee, som er en fremragende målmand med et flot CV, der inkluderer næsten 200 kampe i American Hockey League," fortsætter den vestjyske cheftræner.
Den 183 cm høje, 86 kg tunge og 28 år gamle amerikaner fra Minneapolis-forstaden Edina spillede frem til sommeren 2013 i Nordamerika, hvorefter turen gik til italiensk, dansk og senest tysk ishockey. Men nu er Frazee altså tilbage i Metal Ligaen.