Middelfart og Vejle delte - men Vejle vandt
Det blev Vejle Boldklub, der trak det længste strå, da pokalkampen mellem Middelfart fra 2. division og Vejle fra 1. division mødte hinanden.
De to hold spillede uafgjort 1-1, og så skulle kampen i forlængelse, men her blev ikke scoret, og dermed måtte det hele afgøres via straffesparkskonkurrence, og her var Vejle klart bedst og scorede på fire spark, mens Middelfart kun scorede på et. Så kampen endte alt i alt 5-2 til Vejle, som dermed går videre til 2. runde.
En pudsig detalje i kampen var, at begge mål i den ordinære kamp også blev scoret på straffespark, så samtlige syv mål blev scoret fra 11-meter pletten.
En anden pudsighed var, at kampen blev spillet i Vejle, men at det egentligt var Middelfart, som havde hjemmebane. Men på grund af ungdomslandskamp i Middelfart blev kampen flyttet til Vejle Stadion, så Middelfart havde taget egen speaker, bolddrenge og slagsang med.