Fortsæt til indhold

17-årig anholdt

Arkiv
Natalie Stratigos

Kort efter midnat den 5. august kastede en tyv en sten gennem ruden til Slotssøbadet og stjal en pengekasse bag disken.

Rengøringspersonalet hørte indbruddet ske men nåede ikke at se gerningsmanden, der dog blev fanget på svømmehallens overvågning.

"Klokken 3 natten til onsdag var en patrulje ude at rundere på Haderslevvej omkring Shell-tanken. Betjentene så en person komme gående, som passede 100 procent til signalementet fra overvågningen. Han blev standset, og det viste sig at være en 17-årig mand fra Kolding, som vi kender fra lignende sager. Han blev anholdt og er nu sigtet for indbrud," siger Brian Abild fra Sydøstjyllands Politi.