Skal der sættes vagter ind overfor hærværks-bøllerne?
Det foregår fortrinsvis i weekend-dagene fredag, lørdag og søndag, hvor de unge indtager de grønne pladsområder med bænke, hvorfra det går lystigt til med druk, høj musik og råben til ud på natten, hvorefter de efterlader en slagmark med smadrede flasker, papir og dåser m.v. I weekenden gik det løs i området ved Arnold Nielsens Boulevard 11, hvor de unge hærgede og spillede høj musik både fredag aften og nat, og kom oven i købet igen lørdag, hvor beboere fik nok ved midnat og alarmerede politiet, så larmen ophørte ved 1-tiden. - Næste dag kunne vi konstatere at de unge bl.a. havde sagt tak for lån ved at vælte en lampepæl, med det resultat at lyset gik ud i opgangene og ved sti-belysningen, ligesom der var efterladt et svineri med smadrede flasker m.v., fortæller en beboer. Så vidt man har kunnet observere det, kommer de unge invaderende bøller ikke fra Lejerbo-området. m-