Fortsæt til indhold

To restauranter på Skamlingvejen har haft besøg af tyve

Arkiv
Natalie Stratigos

Et spisested på Skamlingvejen i Kolding havde fredag den 31. juli kort efter midnat besøg af tyve. Gerningsmændene opbrød indgangsdøren med et koben og stjal herefter kasseapparatet samt noget spiritus af ukendt mærke.

Ifølge Brian Abild fra Sydøstjyllands Politi er spisestedet dog ikke det eneste, der har haft indbrud i løbet af weekenden. En anden restaurant ligeledes på Skamlingvejen var også udsat for indbrud. Det skete søndag den 2. august klokken 04.06. Tyvene havde opbrudt en dør med et 25 millimeter redskab og stjålet et ukendt antal is, sodavand og øl, som de havde lagt i en brun fletkurv.

"Overvågningen på stedet har fanget de to tyve, som vi derfor har et signalement af," fortæller Brian Abild.

Der er tale om en mand, der er almindelig til spinkel af bygning, iført mørkt tøj med hætte over hovedet, lyse sko og handsker. Den anden er ligeledes en mand, der er almindelig til spinkel af bygning iført mørke bukser med lyst mønster og en mørk jakke med en hætte med pelskrave, som var trukket op over hovedet. Tyvene kørte fra stedet på en knallert. Med sig havde de den brune fletkurv med tyvekosterne.

Har nogen set de to gerningsmænd, hører politiet gerne om det.Om de to indbrud har noget med hinanden at gøre, ved politiet ikke.