Fortsæt til indhold

Danmarks længste vandrutschebane indtaget

Lørdag blev Danmarks længste vandrutschebane taget i brug på Østervold. 500 tog turen på Randers City Slide - der ente med at blive 200 meter lang fra toppen af Østervold til Slotsgade

Arkiv
Arkiv

mkring 500 personer fik en tur på Randers City Slide. Størstedelen af dem havde vundet billet gennem City Slides officielle billet-lodtræning eller via mediepartnerne Radio ABC og Randers Amtsavis. Derudover fik årets kandidater til Randerspigen og 50 frivillige hjælpere også turen. Enkelte var også heldige at få en chancebillet ved blot at møde op på Østervold - og så var der naturligvis pressen.

Ideen til Randers City Slide er hentet fra den engelske by Bristol, hvor der sidste sommer var opsat en vandrutsjebane på 90 meter. Randers City Slide er Danmarks første af sin art – den strakte sig 200 meter fra toppen af Østervold ned til Slotsgade.

City Slide en del af byudvikling

Randers City Slide bliver til i et tæt samarbejde mellem Randers EgnsTeater og Randers Kommune. Og teaterleder Peter Westphael var meget tilfreds med arrangementet:
"Det blev et fantastisk arrangement og folk var glade. Til trods for det dårlige vejr, der gjorde at vi blev nødt til at holde en halv times pause på grund af tordenvejr, var der mange der var mødt frem - så der var mange mennesker der også kom en tur forbi for lige at kigge", fortæller han.
De mange, der var heldige at få sig en tur oplevede at nogle kørte længere end andre. Men det var helt afhængig af vægten på personen. Derfor oplevede nogle at de kun kørte noget af vejen på banen, simpelthen fordi de ikke vejede nok til at køre hele vejen.
Projektet finansieres gennem Kulturaftalen Østjysk Vækstbånd, der som strategi siden 2012 har arbejdet på at skabe levende byrum i byen. Eventen skal skabe synlighed om det forstående byudviklingsprojekt ”Byen til vandet”, hvis hovedformål er at skabe en bedre forbindelse mellem Randers Midtby, havnen og Gudenåen.