Politiet tog knallert fra fuld mand
Fuld mand uden kørekort nægtede at stoppe for politiet
Mikkel Hansen
En 47-årig mand fra Hørup kan se frem til en klækkelig bøde efter en episode i nat.
Manden blev standset af politiet kl. 00.45 i nat på Søndre Landevej. Alkometeret viste en promille på 1,41, knallerten var ulovlig, manden var tidligere frakendt føreretten til knallerter - og så nægtede han indledningsvis at standse for politiet.
"Da det ikke er første gang, han kører ulovligt, konfiskerede vi hans knallerter," fortæller Peter Baum fra Sønderborg Politi.