Lastbil væltet i rundkørsel
Arkiv
KØGE: Onsdag kl. 18.18 blev Falck i Lellinge kaldt til mindre forurening på Sleipnersvej i Skandinavisk Transport Center i Køge.
Det viste sig dog, at en lastbil med trailer var væltet i en rundkørsel.
Den var læsset med 23 tons citrusskaller som skulle leveres til C.P. Kelco i Lille Skensved.
Brandfolkene kunne nøjes med lidt oprydning og skylning af kloakken efter lidt oliespild.
Senere på aftenen skal et bjærgningsfirma i gang med at rejse lastbilen.
Chaufføren, en 46-årig mand fra Horsens, var uskadt ved uheldet. Det er uklart hvad den præcise årsag til uheldet skyldes.
pm