35-årig mand fremstilles for knivstikkeri
Sent mandag blev en 35-årig mand anholdt. Tirsdag fremstilles han i grundlovsforhør
Louise Ritter
En 35-årig mand bliver i dag kl. 14.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.
Manden er sigtet for grov vold i forbindelse med et knivstikkeri begået sent mandag aften mod en 22-årig mand fra Esbjerg.
Knivstikkeriet fandt sted ud for Højvangs Bageri i Esbjerg ved 23-tiden mandag aften. Den 35-årige blev kort efter anholdt af politiet.