Fortsæt til indhold

70 år - og fejret med brunch i Friheden

Hvidovres forkæmper for alkoholramte fylder 70 år

Arkiv
Arkiv

Lis Isdal, der har været formand for Landsforeningen i snart 15 år, er også et velkendt ansigt i Hvidovre Lænken og hun formår på fornemste vis at være en handlekraftig, omsorgsfuld og respekteret leder. - Lis er en utrolig ildsjæl, siger Bettina Pultera, som har samarbejdet med Lis igennem mange år. - Selv om hun nu er pensionist og arbejder frivilligt, giver hun mange af os unge baghjul og lægger snildt 50 timer om ugen i foreningen. Lis går foran med sin ihærdige arbejdsindsats, vedholdenhed, åbenhed, rummelighed, grundighed og kompromissøgende adfærd. Hun støtter og opmuntrer både det medmenneske, som vil gøre op med et alkoholmisbrug, og pårørende, som har mærket følgerne af misbruget i hverdagen - og hun sætter gerne vand over til en kop kaffe, når du kommer forbi til en snak. - Man kan altid komme til Lis, for store eller små problemer eller bare for at få et kram, siger Tonny, som er formand for den lokale Lænkeforening, - der var med tiul at fejre hende sidste lørdag ved en brunch i Lænkens lokaler i Frihedens butikscenter. Lis Isdal er selv aktiv i Hvidovre Lænken. Hvidovre Lænken tilbyder socialt samvær og støtte til mennesker, som er ramt af alkoholproblemer. Lænken er uafhængig af politiske, kommercielle og religiøse interesser og er ikke en afholdsforening.