Hundepatrulje fandt ingen spor
Natalie Stratigos
En villa på Hegnet i Kolding havde mellem lørdag den 8. august og mandag formiddag den 10. august besøg af en tyv. Gerningsmanden havde aflistet en rude til soveværelset, hvorefter han havde gennemrodet hele huset og pillet billeder ned fra væggene. Vicepolitikommissær fra Sydøstjyllands Politi, Carsten Andersen, fortæller, at tyven stjal et mindre kontantbeløb og smykker.
"Vi har afsøgt området med hundepatrulje, men det har desværre ikke givet noget. Vi har ingen mistanke i sagen, ingen vidner og ingen spor fra indbruddet," lyder det fra Carsten Andersen.