Husejer opdagede tyv og blev væltet omkuld
Natalie Stratigos
En borger kom lørdag aften hjem til sit hus på Hechtsvej i Viuf og opdagede, at der var knust en rude i døren, og at tyven stadig var inde i huset. Gerningsmanden opdagede husets beboer og stak i løb. På vejen ud væltede han beboeren omkuld og stak herefter af.
"Gerningsmanden havde nået at rode i forskellige skuffer, men der er formentlig ikke stjålet noget. Beboeren har nok nået at skræmme ham væk," lyder det fra Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti.