Fortsæt til indhold

En gang blandede bolsjer

Avedøre lider lidt for tiden og er et godt stykke fra kampform

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

- Jeg synes, vi leverede en god gang blandede bolsjer, mente træner Jan Christensen efterfølgende. - Angrebsmæssigt gjorde vi det rigtig fint. Sebastisn Tan, Simon Duer og Toke Svendsen scorede vore tre mål, og scorer man tre mål skal man helst vinde. Defensivt var jeg knap så tilfreds. Jesper Hansen er tiltænkt rollen på den centrale midt, da Christian Thorup sidder karantæne af i den første kamp. Han gjorde det sammen med Thomas Petersen tilfredsstillende. I forsvaret var jeg rigtig tilfreds med det niveau, som Toke Svendsen hold, hvor de øvrige spillere ikke holdt niveau. Det gik ud over målmand Tobias Nannestads præstation, og det var han bestemt ikke tilfreds med. Det, holdet var så gode til i foråret, er ikke med på huskesedlen i øjeblikket, og det giver modstanderen flere målchancer. Aftalerne er ikke på plads, og så er man sårbar. Det gælder også i den anden ende, hvor vi gennem flere sæsoner har været gode til at udnytte de faste situationer. De har givet os mål hver eneste sæson, men nu er det nye folk, som skal lære aftalerne at kende, og det tager tid. I det hele taget har vi brug for tid... - Ser man på vores hold lige nu og her, har vi inden foråret mistet tre nøglespillere. Efter sommeren har vi mistet tre spillere, og over et år er det altså et halvt hold. Det tager tid at spille nye ind på holdet, og jeg kan godt være bekymret, inden det bliver alvor med den første turneringskamp. Vi skal nok blive klar, men den form, spillerne er kommet tilbage i, er noget fra det, de gik på ferie med. For flere spilleres vedkommende er den frivillige løbetræning nok primært sket mellem pool og bar. Jeg regner med, at vi til kamp tre har det optimale hold, så derfor bliver udgangspunktet i de to første kampe nok ren overlevelse...