Havdrup Dans i Albertslund centrum er klar til den nye sæson
Alle undervisere hos Havdrup Dans er eksperter på hvert sit danseområde, så du sikres en fremragende undervisning, uanset hvilken danseform, du ønsker at blive undervist i. Det nye program indeholder tilbud til alle børn og voksne mellem 2½ og 90 år. Allerede når man er 2½ år kan man begynde til børnedans, mini-Disco og mini Hip Hop, hvor man danser til de sange, man kender fra børnetimer og den musik de mindste lytter til fra f.eks. Ramasjang og MGP. De lidt større børn kaster sig ud i Disco, Hip Hop, Jitterbug, Rock'n roll og Standard/latin. Inspireret af børnegrandprix’et med de mange Hip Hop melodier og Hip Hop dansere, er det nu “in” for alle friske piger og drenge at danse Hip Hop og Jumpstyle. I år har Havdrup Dans også oprettet et hold “kun for drenge” med breakdance, Jumpstyle og Hip Hop . Danseskolen er medlem af DDD, De Danske Danseskoler, der er en interesse-foreningen for de faguddannede danselærere, og alle elever kan derved få adgang til danseskolernes landsdækkende danseturneringer, ligesom danseskolen selv arrangerer mærkeprøver, turneringer, julebal samt stort afdansningsbal lørdag den 2. april i Glostrup-hallen. Dans skal læres på en rigtig danseskole. For voksne, er der “Vild med dans” med hold i selskabsdans (brugsdans), hvor man lærer at bevæge sig til tidens rytmer, så man kan klare sig næste gang, man kommer til familie- eller firmafest med dans. Det drejer sig om lette grundtrin og variationer i f.eks. Salsa, Jive (Jitterbug), Cha cha cha, Samba, Rhumba, Engelsk Vals, Quickstep, Tango, Wienervals, et par ture fra Les Lanciers samt forskellige selskabelige og festlige Party- og Familiedanse. Mangler man en dansepartner er der for 30+ friske hold i Disco og Hip Hop. Havdrup Dans har flere nyheder på programmet i år, hvor der er oprettet nye hold i den festlige danseform Step (Tapdance), ligesom der også er et nyt hold, hvor den dejlige jazzballet genoplives Dans er en sund, morsom og livsbekræftende form for motion, og hos Havdrup Dans i Albertslund Centrum trives danseglæden. Du kan læse mere på hjemmesiden: havdrupdans.dk