Drenge kørte ind i lygtepæl under flugt fra politiet
Rune Weitling
Klokken 18.00 søndag havde politiet en episode i Kvaglundparken, som de gerne vil have hjælp til.
En patrulje ser to drenge komme kørende på en knallert, og blandt andet bærer passageren ikke hjelm. Derfor vil politiet gerne have en snak med drengene, men det er de ikke så interesserede i og de flygter derfor. Under 'flugten' kører føreren af knallerten imidlertid ind i en lygtepæl, og drengene smider derfor knallerten og flygter videre til fods.
Det lykkedes drengene at flygte fra politiet, som har taget knallerten med ind på stationen. De vil dog gerne høre fra personer, som kender de to drenge på telefon 1-1-4.