Betjent fik albue i hovedet
Af Anne Andersen
En rutinemæssig kontrol af en knallertfører endte tirsdag klokken 17.45 med, at en betjent fik en albue i hovedet.
"Betjentene stopper en 20-årig mand i Skovparken, og da de taler med manden, giver han den ene af betjentene en albue i hovedet, hvorefter han flygter fra stedet", forklarer Karsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding og fortsætter:
"Betjentene løber efter manden, han bliver stoppet og anholdt. Han er nu sigtet for vold mod tjenestemand og er løsladt igen", siger Karsten Andersen.
Betjenten kom ikke til skade ved overfaldet.