Diesel tyveri ved Køge Station
Arkiv
KØGE: Politiet i Køge modtog tirsdag eftermiddag kort efter kl. 14.00 en anmeldelse fra en person der stod ved sin bil på parkeringspladsen på Østre Banevej ved Køge Station.
Anmelder havde været væk fra bilen i tidsrummet mellem kl. 12.30 og kl. 14.00.
I det tidsrum har en eller flere gerningsmænd begået tyveri af diesel fra bilen, en Volvo V50.
Der er stukket en skruetrækker op i diesel tanken og der er placeret en bakke under, så der kan stjæles diesel. Anmelder oplyste at tanken nu var under halv fuld.
Politiet hører gerne fra evt. vidner der kan have set noget mistænkeligt på parkeringspladsen ved Østre Banevej i ovennævnte tidsrum. Ring 114.
pm