Fortsæt til indhold

Tyv væltede mand ud af kørestol og stjal hans rygsæk

Arkiv
Natalie Stratigos

En 45-årig mand i rullestol befandt sig mandag aften den 17. august uden for Jensens Bøfhus på Skovvangen, da en ukendt mand kom hen og forsøgte at stjæle hans rygsæk.

Den 45-årige mand holdt fast i rygsækken, men gerningsmanden trak så hårdt, at rygsækken revnede, og manden væltede ud af sin kørestol. Det fortæller Carsten Vester fra Kolding Lokalpoliti.

"Da det er sket omkring klokken 18 ud for Jensens Bøfhus, kunne det godt tænkes, at der var vidner, der har overværet episoden. Dem hører vi meget gerne fra," siger Carsten Vester, der ligeledes fortæller, at gerningsmanden er en dansk udseende mand på omkring 25-30 år, 175 centimeter høj og spinkel af bygning. Manden havde skulderlangt, mørkt og fedtet hår og var uren i huden.