Fortsæt til indhold

Politiet melder om ro

Ordensmagten har ikke meget aktuelt at se til

Arkiv
Louise Ritter

Politiet i Esbjerg har det seneste lille døgn haft god tid til at kigge på andet end lige de aktuelle sager. I hvert fald melder vagthavende om stilhed - noget som døgnrapporten også vidner om.
Noteret er, at en 19-årig mand fra Esbjerg kl. 22.13 mandag aften blev stoppet i bil ved Q8-tanken i Storegade. Politiet fattede hurtigt mistanke til manden, og det vidste sig da også, at han var påvirket af euforiserende stoffer.
Ordensmagten har ligeledes noteret sig et indbrud i en lejlighed på T. H. Dahls Vej i Esbjerg. Indbruddet er sket mandag mellem kl. 13.30 og 22.00. Tyven har fået adgang til lejligheden ved at sparke en altandør op. Med sig har tyveknægten stjålet en Playstation, to fjernsyn og en pengekasse med et ukendt indhold.