Fortsæt til indhold

To nederlag i sæsondebuten

Avedøre og Friheden led nederlag i serie 1 - andre seriehold kom bedre fra start

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Træner Jesper Myhrmann; Avedøre: - Vi spiller en relativ lige kamp, der ændrer karakter, da Himmelev udligner til 2-2 i starten af 2. halvleg. Vi kom foran 1-0 ved Anton Holm, og Kasper West gjorde det til 2-1, som var pausestillingen. Vi følte, vi havde god kontrol i de første 45 minutter og aftalte i pausen, at vi skulle fortsætte de gode takter. Desværre har vi for mange spillere, der ikke er i form og flere, der er på vej tilbage efter skader og i takt med, at kræfterne slap op og udskiftningerne blev nødvendige, faldt vores spil... - I den 83. minut bragte Himmelev sig i front, og så satsede vi. Der blev en mand færre i forsvaret og en ekstra længere fremme i banen, og her var Himmelev så dygtige til at straffe os i omstillingsspillet. De scorede to mål yderligere, og det gav os en lidt ærgerlig start, men vi tager de første 45 minutter med os til næste kamp...

Om at kende sin besøgelsestid

Frihedens oprykkere tabte 0-3 til Herlev, og det var ikke et rimeligt billede af kampen mente træner Lars Draslov. - Herlev var rimelig effektive, hvor vi misbrugte den ene store chance efter den anden. Christian Pedersen, Victor Sørensen, Kasper Serup og Kevin Bono burde have scoret for os. Der var atle om helt åbne og meget store chancer, som blev misbrugt. Herlev havde intet, før vi begik en fejl i opspillet, og det bliver straffet på det her niveau. Efter spil og chancer burde vi have ført med 3-1, men det forblev 0-1 ved pausen... - Vi kom ikke så godt ud til 2. halvleg. Vi har et ungt hold, der ikke bare rejser sig. Midtvejs blev der begået et frispark, hvor vores forsvar ikke var på plads, og det kostede et mål yderligere. I slutfasen blev det 0-3, da Himmelev fik tilkendt et straffespark... - Det positive vi tager med, er de mange chancer, vi skaber. Vi skal så kende vores besøgelsestid, når chancerne skal omsættes i mål. Fejl bliver straffet i serie 1, og det er nogle lærepenge, vi må betale. Generelt er vi kommet godt i gang, og vi skal nok lykkes hen ad vejen...

Resultater

I serie 3 kom oprykkerne fra A-Team 2650 godt fra start. De vandt deres permierekamp med 2-0 ude mod BFA. Rosenhøj vandt ligeledes. De besejrede Herstedøster med 1-0. FC Hvidovre tabte 1-4 til Avarta. De to oprykkere i serie 4; SBV 09 og New City vandt begge deres debutkampe. SBV med 4-1 over Rosenhøj, hvor New City besejrede Måløv med sikre 4-0.