Fortsæt til indhold

Badning frarådes to steder i Solrød

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: ?På grund af risiko for en forurening af spildevand, frarådes det i dagene frem til og med mandag den 17. august, at tage en dukkert i bølgen blå ved Østre Strandvej og Solrød Strandpark i Solrød kommune.
Greve Solrød Forsyning har konstateret en forurening af Solrød Bæk med spildevand. Forureningen er opstået på grund af en forstoppet kloakledning.
Problemet er afhjulpet, men der kan være en risiko for forurening af badevandet i nærheden af udløbet fra Solrød Bæk.
Derfor ønsker kommunen at informere borgerne om risikoen og anbefaler, at der bades ved de to badevandsstationer Trylleskoven og Staunings Ø – indtil, man ved analyser, har konstateret, at badevandskvaliteten er i orden.
Der bliver udtaget prøver af badevandet ved alle fire badevandsstationer i løbet af i dag, onsdag den 12. august. Resultatet af prøverne forventes at være klart i løbet af weekenden.
Kommunen bestræber sig på at opdatere hjemmesiden så snart mere information foreligger.
pm