Fortsæt til indhold

Bag kulisserne på Koldinghus

Arkiv
Arkiv

På Kulturnatten er det for byens borgere og gæster mulighed for at komme bag kulisserne af efterårets store Georg Jensen-udstilling, som officielt først åbner for publikum den 4. september i anledning af, at museet fejret 150-året for den kendte sølvsmeds fødsel.
Slottes berømte Ruinsal på 900 kvadratmeter er lige nu lukket, mens udstillingen ”Georg Jensen – et eventyr i dansk sølv” opbygges, Men i forbindelse med Kulturnatten giver museet nu alle interesserede en unik mulighed for at se salen og høre om arbejdet med udstillingen. Hver rundvisning varer ca. 20 minutter og finder sted i tidsrummet fra kl. 18 til kl. 21. Der er fri entré.
Udstillingen er en af de største nogensinde med over 800 værker fra Georg Jensens sølvsmedje, som i dag repræsenterer en af de største successer inden for dansk design. Med store og sjældne værker fra Georg Jensens eget arkiv, museer og private samlere i ind- og udland præsenterer Koldinghus en udstilling, som er bygget op som en kunstnerisk og designhistorisk rejse igennem smedjens 111 års sølvhistorie.
Udstillingen tager gæsterne med på en rejse i dansk design og skiftende stilperioder igennem mere end et århundrede. Blandt de udstillede genstande findes både de mest kendte og ikoniske værker fra Georg Jensen selv og også de mest sjældne designs fra virksomheden gennem tiden.