Fortsæt til indhold

Modpart flygtet fra færdselsuheld

Arkiv
Arkiv

KØGE: En 23-årig mand fra Køge anmeldte onsdag aften kl. 19.12, at han kort forinden på pladsen ved en tankstation på Nordhøj i Køge var blevet påkørt af en anden bilist.
Parterne talte kortvarigt sammen i forbindelse med uheldet, men modparten ønskede ikke politiets indblanding og forlod stedet.
Den 23-årige skyndte sig at tage et foto af modpartens bil og nummerplade, hvorefter politiet blev tilkaldt.
Det viste sig efterfølgende, at modparten kørte i en sort Audi personbil, hvor nummerpladen EF 22236 var monteret. Nummerpladen var imidlertid meldt stjålet fra Hvidovre i juni 2015.
Føreren af Audien blev beskrevet som mellemøstlig af udseende, 25-28 år, 180-185 cm høj. Almindelig kropsbygning, brunlig hudfarve, kort, sort hår. Han havde en tatovering på venstre kraveben, mørke øjne Talte dansk, Han var iført sandfarvet/beige bluse, armygrønne bukser.
Politiet efterforsker nu uheldet i et forsøg på at få identificeret modparten.
pm