Vred skotte begik hærværk i Skolegade
Arkiv
Klokken 20.24 søndag aften måtte politiet rykke en tur til Skolegade i Esbjerg.
En 34-årig skotte havde banket sin knytnæve ned i kølerhjelmen på en parkeret bil, så den endte med en stor bule. Herefter opførte han sig voldeligt overfor flere personer og ville op at slås med flere af dem. Derfor blev han anholdt og sigtet for både hærværk og for ordensbekendtgørelsen.