Fortsæt til indhold

Dialogmøde om en ny biblioteksstrategi

Arkiv
Arkiv

MØDE: Køge Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg inviterer foreninger og borgere til dialogmøde torsdag den 27. august kl. 19.00 på Borup Bibliotek om kommunens kommende Biblioteksstrategi.
- Vi ønsker biblioteker, som spiller en markant og inddragende rolle i vores lokalsamfund, og med biblioteksstrategien vil vi sætte en klar retning på bibliotekernes fremtidige rolle i Køge Kommune, udtaler formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anette Simoni.
Dialogmødet indledes med korte orienteringspunkter om bl.a. budget fra udvalgsformand Anette Simoni og forvaltningsdirektør Lene Østergaard Lunde.
Formand for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen Hansen tager herefter hul på dagens tema med et oplæg om fremtidens biblioteker, hvorefter chef for Køgebibliotekerne Jytte Dahl præsenterer forslag til Køge Kommunes nye biblioteksstrategi.
Efter en kort pause får mødedeltagerne mulighed for at kommentere på biblioteksstrategien og komme med idéer til konkrete initiativer. Der kan bydes ind med idéer inden for strategiens tre indsatsområder: ”Medborgerskab og fællesskab”, ”Kunst og kultur” og ”Livslang læring og uddannelse”.
Kultur- og Idrætsudvalget byder på kaffe og kage undervejs.
Tilmelding senest den 24. august på www.koege.dk/dialog eller på forening@koege.dk, hvor der også er mulighed for at fremsende spørgsmål til Kultur- og Idrætsudvalget.
pm