Velbesøgt markedsdag i Det Grønne Hus
Arkiv
MARKEDSDAG: KØFF - Køge Økologiske Fødevarefællesskab - afholdt i lørdags den 8. august stort kunsthåndværkermarked i Det Grønne Hus, Vestergade 3 i Køge.
De mange besøgende kunne bl.a. købe økologisk garn der blev spundet på rok, der var strikkede finurligheder fra Frk. Rosenlund samt skønne tusch-billeder af Sidsel Wenneberg. Derudover kunne man købe malerier af Lis Karlin og Emil Høfler samt Raku-keramik fra Hanne Munk Kure Skagen, der sælges af Jytte Hylleberg fra KØFF.
For de smykkeinteresserede var der mulighed for at erhverve sig smykker lavet af Marie Krog Jensen og Designer Cecilie Buch præsenterede både smykker, billeder og tøj fra hendes kollektion.
pm