Fortsæt til indhold

Kom indenfor - her kan alle bo

I løbet af efteråret sætter HvidovreBibliotekerne fokus på den lokale kulturarv. Alle de begivenheder og minder, som har præget os, og gjort os til dem, vi er! Ved Kulturugen og Golden Days Festivalen kan du genopfriske små og store sager af betydni

Arkiv
Arkiv

Det almene boligbyggeri i forstaden rummer en masse fantastiske fortællinger om samtidens drømme og idealer for bedre boliger og velfærd for alle. Om den enkeltes ret til bolig med lys, vand og varme, og om den storstilede planlægning og nyskabende arkitektur, der formede de mange tusind almene byggerier. Det nye liv i efterkrigstidens grønne forstæder betød en enorm forbedring af livskvaliteten for tusindvis af danskere, og selvom mange af disse byggerier trænger til renovering, er de en del af vores kulturarv, som er med til at forme os og gøre os til dem, vi er. - Så kom indenfor og helt tæt på velfærd og boliger - Hvidovres kulturarv. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Forstadsmuseet og kan ses frem til fredag den 18. september i Hovedbibliotekets åbningstid.