Rumvæsner og fed bilferie
“Pixels” har danmarkspremiere på torsdag den 13. august. Da jorden kommer under angreb fra fjendtligsindede rumvæsner opsøger USAs præsident barndomsvennen Sam Brenner. For det viser sig, at rumvæsnerne har fejlfortolket signaler fra gamle 8-bit computerspil, og som tidligere videospilmester udi Pac-Man, Donkey Kong og Space Invaders, er han manden, der kan kommunikere med de intergalaktiske monstre og således redde jorden fra total udslettelse. Sam Brenner samler et hold af arkade-gamere, og går i krig mod den invasion af computerspil- karakterer, som rumvæsnerne indsætter som indsatsstyrke. “Fars sygt fede bilferie” har også danmarkspremiere på torsdag den 13. august. En nu voksen Rusty Griswold, følger i sin fars fodspor og håber på noget tiltrængt kvalitetstid med familien. Derfor overrasker han sin kone, Debbie og deres to sønner med en bilferie på tværs af USA. Turen går selvfølgelige tilbage til landets “favorite family fun park” over dem alle...Walley World.