Fortsæt til indhold

FDF Hvidovre indtog Grønland

46 unge spejdere tog på sommerlejr højt mod nord

Arkiv
Arkiv

Afgang til Kangerlussuaq og 1. møde med myggene

Forrige mandag drog første halvdel af holdet af sted til Kangerslusuaq. Kangerlussuaq er en lille by - men den by i Grønland, der har en landingsbane, der er lang nok til Air Greenlands store maskine, der flyver til Grønland. Da holdet kom derop stod den på etablering af lille 0-stjernede teltlejr på byens campingplads (læs: græs/busk-område) nær lufthavnen (100 m). Inden alle var kommet ud af lufthavnen, var de lokale myg klar til at modtage de nye varmblodige danskere - og allerede her stod det klart for alle, at myggenettet uundværligt. Herefter stod dagen på udflugt til indlandsisen i stort terrængående køretøj - to timers kørsel og så stod vi alle på indlandsisen. Nogle af de unge spurgte hvorfor det hed Englandsisen og Tonja spurgte, om vi kunne se sæler på Indlandsisen. Jo, der var god plads til brede smil. Da 1. holdet rejste videre til Nuuk blev Amalie spurgt af stewardessen om, hvor vi skulle hen. Som det naturligste i verden, svarede Amalie, at vi da skulle til Grønland...

Vandreture i fjeldene bag NUUK

Den første store event i Nuuk var at alle havde tre døgn foran sig i fjeldene. Grejet var klar og feltrationer pakket. Alle havde meldt sig ind på 5 sværhedsgrader og havde fortrænet i forhold til det. Seniorerne (15-18 år) havde valgt den længste tur på eksplorer+. Deltagerne blev sejlet ud til et øde sted i Kobbefjorden - hvor der derefter ventede 40 km i svært terræn uden at møde civilisation. Væbnerne gik via Paradisdalen - forbi Cirkussøen (hvor børnene bestemt mente, der måtte være Klovnefisk). Alle fik en hård men god vandreoplevelse. Vi bar selv udrustning, telte, trangia, mad og alle har nok prøvet at spise gennem myggenettet. Man vænnede sig simpelthen til at have det på - så man forsøgte at få gaflen i munden indtil myggenettet var i vejen. Tre fantastiske døgn - med en aften/nattehimmel der aldrig blev mørk.

På opdagelse i NUUK

De næste dage blev NUKK oplevet. Søndagen startede i Hans Egede Kirke, hvor vi var så heldige, at der i forbindelse med højmessen var et bryllup. Så som bonus fik vi en masse flotte grønlandske nationaldragter med i oplevelsen. Børnene fandt ud af, at de faktisk godt kunne synge med på de grønlandske salmer. Men der er nok ingen der forstår en lyd af hvad de sang. Teksterne på grønlandsk synges som de er skrevet,- og selvom der er mange konsonanter - ikke mindst Q’er, var det faktisk nemt nok. Vi var også heldige at få rundvisning i både landstinger og rådhuset, hvor vi bl.a. fik historierne bag byens flotte gobeliner og dronningens overdragelse af dokumentet for Grønlands selvstyre.

Fjordsafari med det hele

Et af turens højdepunkter var Fjordsejlads, som bød på en fire timers tur med hvalspotting, isbjerge og fiskeri. Vi var heldige at se hvaler. Og her ændrede turen karakter fra at være en hvadsafari til en forskermission. Efter vi kom hjem fra Grønland, sendte vi billedet til Naturinstituttet, der kunne konstatere at hvalen ikke tidligere var set i området omkring Nuuk. Man har al tid hørt, at de på Grønland bare skal sænke en krog ned i vandet og så er der bid. God fiskerhistorie troede vi, MEN DET PASSER. Slutproduktet af bare små fire timers fiskeri på 150 m dybde, blev 613 lækre fiskefrikadeller ud af torsk og rødfisk, som blev til både aften- nat- og morgenmad. Mums!

Trommedans

Om aftenen fik vi besøg af en af Grønlands kendte Trommedansere som berettede om Trommedansens historie om den specielle grønlandske tromme der bl.a. har været anvendt til en duel på ord mellem mænd. Vi fik viste eksempler på både alvorlig Trommedans som har karakter af meditation en mere underholdende Trommedans hvor man bl.a. laver lidt flirt med tilhørerne. Der fik alle et fantastisk grin... fortsættes næste side.... Faktisk blev en af de voksne så inspireret, at han dagen efter optrådte i noget der ligner en Ørnenens sønners tolkning af grønlandske trommedans.

Besøg af Dronningen

Holdet var så heldige at hkh Dronning Margrethe og Prins Henrik besøgte Nuuk mens vi var der. Det var bestemt en festlig dag i byen – og da de gik fra anløbsbroen i Kolonihavnen, havde FDF’erne stillet sig i formation og sang for regentparret. Det fik Prins Henrik til at stoppe et par gange og bl.a. snakke med Rebekka og Maja om, hvor vi kom fra og hvad vi lavede i Nuuk – og spurgte Mads om, hvor han havde fået sine fine totter fra. Da de gik videre røg det ud af munden på Elias: ”Vi ses Henrik”, hvilket affødte et stort smil hos hans nye ven Henrik.

Kunsthåndværk for store og små

Grønland er kendt for meget – men særligt for kunsthåndværk med skin – ben – etc. Den lokale kunstner Dorrit Olsen havde inviteret hele holdet i kunstskole. Her fik alle mulighed for at lave deres eget personlige smykke i rensdyrgevir. Det er helt sikkert at de 46 FDF’ere har fået en oplevelse for livet – både FDF’erne og de 1 mio. grønlandske myg vil med sikkerhed gør det hele en gang til.