Fortsæt til indhold

Karina Lorentzens niece dræbt i trafikulykke

Arkiv
Arkiv

Natten til mandag afgik en femårig pige ved døren, efter hun var blevet påkørt af en bilist på Horsensvej i Bredal. Den femårige pige var tidligere folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardts niece.

"Aldrig mere skal vores hus fyldes af din og Claras leg og latter. Fem år er alt, alt for kort tid at udforske livet i. Den fe, der satte din stjerne på himlen i morges, skal vide, hvor dyrebar, du var for os. Vicky, vi vil altid bære dig i vores hjerter. Hvil i fred!," skrev Karina Lorentzen på sin Facebook-profil mandag.

Ulykken skete søndag aften omkring klokken 18.30, da den femårige pige kom cyklende ud fra husets indkørsel ud på Horsensvej, hvor bilisten kom kørende. Bilisten nåede ikke at bremse op.

Pigen blev efter påkørslen overført til Odense Universitetshospital, hvor hun senere afgik ved døden.

Politiet oplyste efter ulykken, at bilisten var uforskyldt.