Eurofighter deltager ved Roskilde Airshow
AIRSHOW: Så er det i weekenden, at det går løs i luften over Roskilde, hvor det fantastiske Airshow byder velkommen til et større og mere mangfoldigt program end nogensinde. Samtidigt præsenteres også det første aften Airshow på dansk grund.
Eurofighter deltager nu i flyveopvisningen både lørdag og søndag. Samtidig kan Boeing F-18 også ses i luften, dog ikke som egentlig flyveopvisning, men den vil starte og lande i Roskilde både fredag og søndag.
Men det mest spændende er dog, at Airbus lørdag flyver en A400M op fra Spanien for flyveopvisning og derefter tilbage til Spanien igen, dette uden at lande i Roskilde. A400M er Airbus’ nye militære transportfly, som er noget større en f.eks. C130 Herkules, som det Dansk Flyvevåben har.
Herudover vil man i ugens løb kunne opleve en Cessna 172, der flyver rundt over Sjælland med et banner med reklame for Roskilde Airshow 2015.
Fredag den 14. august åbnes dørene kl. 16.00 for Danmarks første tusmørke/aften Airshow, hvor der frem til kl. 20.30 bliver lejlighed til at se de fly, der allerede er ankommet til weekendens Airshow.
Kl. 20.30 starter så tusmørke Airshowet med Twister Aerobatic fra England, og Johan Gustafsson fra Sverige. Fra Danmark deltager der 6 RV hjemmebyggede fly "Rvator" med flot formationsflyvning. Aftenen afsluttes med fyrværkeri. Det bliver garanteret flot.
Ved weekendens Airshow kan man bl.a. opleve Royal Jordanian Falcons med formationsflyvning og Swiss Air Force med Super Puma helikopter. Anden Verdenskrig fly er repræsenteret med Spitfire, Mustang, ME109 Messerschmidt og YAK3 fra henholdsvis Sverige, Tyskland og Holland. Herudover præsenteres over 80 andre spændende fly fra i alt 11 lande.
Der bydes også på masser af oplevelser på jorden. Her er der blandt andet swingende musik fra 40'erne og 50'erne med Sgt. Wilson Army Show, F-16 simulator, tivoli for de mindste, folk i militæruniformer fra 1. verdenskrig, mad og udskænkningsboder samt over 40 spændende udstillingsstande. Derudover vil flere flyveskoler også være på pladsen, hvor de vil fortælle en masse omkring uddannelsen til pilot
Kort sagt, der er lagt op til et brag af en weekend for hele familien. ved Roskilde Lufthavn, Lufthavnsvej 20 i Tune ved Roskilde.
Læs mere, køb billetter etc. på www.airshow.dk.
Roskilde Airshow 2015 kan opleves 14.-16. august:
pm