Fuld mand stak af fra uheld
Jonas Erboe
En 47-årig mand fra Vejle kørte i går 18.57 ind i et vejtræ på Horsensvej i Vejle.
Manden steg efterfølgende ud af bilen og løb fra stedet, men to vidner - en til fods, den anden i bil, fulgte efter. Vidnerne kontaktede politiet, der fik fat i manden og sigtede ham for spirituskørsel.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.