Fortsæt til indhold

Vejen banet for parkeringshus ved Køge Station

Nu kan der komme endnu flere parkeringspladser i centrum af Køge.

Arkiv
Arkiv

PARKERING: Køge Byråd godkendte tirsdag en lokalplan, som fastlægger rammerne for det nye, store parkeringsanlæg, som TK Development skal bygge ved Køge Station.
Parkeringsanlægget får ca. 255 parkeringspladser, så det bliver nemt at parkere tæt på stationen og de mange forretninger, der kommer i Stationsområdet. Lokalplanen giver mulighed for, at parkeringshuset kan blive op til 15 meter højt mod Ivar Huitfeldtsvej og lidt lavere ud mod de eksisterende huse mod vest.
Parkeringshuset etableres i tilknytning til P-kælderen under nabobygningen med dagligvareforretninger og genoptræningscenter.
Den nye lokalplan dækker området på hjørnet af Niels Juels Gade og den nordligste del af Ivar Huitfeldtsvej, parallelt med S-tog sporene. Området udlægges til centerområde, hvor der udover parkeringshuset også kan bygges boliger og erhverv.
Forslaget til lokalplan har været i offentlig høring, og der er ikke kommet indsigelser eller ændringsforslag i høringsperioden. Køge Kommune holdt borgermøde om lokalplanforslaget i april 2015.
pm